Kom til foredraget “På besøg i Dansk Vestindien” i Kildebrønde Gamle Skole.
TID: Torsdag d. 6 april kl 19.00
Turen fortælles i ord og billeder af Frede Bredsten Nielsen, som var på besøg i Dansk Vestindien i julen 2011.
100 års jubilæum
Det er i år 100 år siden, vi solgte øerne til USA og derfor en god anledning til at høre om dem. Siden da har øgruppen heddet US Virgin Islands.
Den danske kolonihistorie lever stadig overalt på Skt. Croix – såvel som på Skt. Thomas, så der er rig lejlighed til at gå på opdagelse i den danske kolonihistorie og se sukkermøller, forter og et væld af andre danske bygninger fra kolonitiden. Der er mange velbevarede historiske bygninger fra den danske kolonitid. Der bliver også lejlighed til et besøg på 4 andre øer i det Caribiske Hav.
Kom til en spændende aften i Kildebrønde.
Adressen er Byvejen, og prisen er 15. kr.
Med venlig hilsen
Hanne Hummelshøj
Sognediakon